VSP-barselsvikariat i Aarhus
Vi søger på Aarhus Dyreklinik i Viby J. (Aarhus) en barselsvikar for vores veterinærsygeplejerske Anna fra hurtigst muligt og frem til 1. januar 2027. Stillingen er på 25–37 timer ugentligt efter aftale.
Om stillingen
Du bliver en del af et velfungerende team, hvor samarbejde, respekt og god kommunikation er fundamentet for hverdagen. Vi har fokus på høj kvalitet i behandlingen og prioriterer både dyrevelfærd og trivsel i teamet.
Vi har udstyret i orden med bl.a. nyt, topmoderne anæstesiudstyr, herunder ventilatorer, samt en udvidelse af vores tandafdeling. Vi arbejder med Low Stress-håndtering og har mange års erfaring med at skabe trygge forløb for både dyr og ejere.
Vi søger dig, som
er uddannet veterinærsygeplejerske (erfaren eller nyuddannet med solid elevbaggrund)
arbejder struktureret og har øje for kvalitet
er en teamplayer med gode samarbejdsevner
kommunikerer professionelt og imødekommende med både kolleger og kunder
er serviceminded og har blik for både dyr og mennesker
Vi tilbyder
25–37 timers arbejdsuge uden vagter og med betalt frokostpause
Gode arbejdsvilkår og indflydelse på egen arbejdstid
Et stærkt kollegialt fællesskab med daglige morgenmøder og åben dialog
Fokus på faglig udvikling og efteruddannelse
Konkurrencedygtig løn
En arbejdsplads med høj trivsel, fredagsmorgenhygge og sociale arrangementer
Klinikken ligger ca. 2 km fra Aarhus midtby med gode bus- og togforbindelser.
Ansøgning
Send din ansøgning til nh@Aarhus-dyreklinik.dk.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte klinikmanager Nikolaj Hedal på 21 73 10 95.
Ansøgninger behandles fortroligt og løbende – vi glæder os til at høre fra dig.